Kuratorens blik på ’Surrealisme på papir’

Beskrivelse

Få et særligt indblik i efterårets store udstilling 'Surrealisme på papir', når vi onsdag d. 24. september (udsolgt) og igen onsdag d. 26 november (ledige billetter) inviterer til et eksklusivt foredrag med udstillingens kurator, overinspektør Thomas Lederballe.

Dato og tidspunkt

Foredraget finder sted to gange i efteråret. Når du køber billet, skal du vælge hvilken dato, du ønsker at deltage. Billetten gælder til ét foredrag. Du kan vælge mellem:

24. september kl. 17.00-18.00 - UDSOLGT
26. november kl. 17.00-18.00 - Book din plads her på siden

Sted

I Auditoriet på SMK

Pris

45 kr. plus entré / årskort til SMK

Om arrangementet

Fabulerende fællesværker, frie blyantstreger og fantasifulde værker. Vær med, når vi i selskab med udstillingens kurator, Thomas Lederballe, dykker ned i surrealismens legende univers og tager på en rejse ind i spontanitet, drømme, fællesskab og kunstnerisk frihed. Og kom med bag kulisserne, når Lederballe løfter sløret for nogle af de mange tanker og overvejelser, der ligger bag udstillingen.

Sammen går vi også på opdagelse i værker af blandt andre Salvador Dalí, André Masson og Méret Oppenheim og stiller skarpt på surrealisternes ønske om at starte på en frisk, revolutionere kunsten og sætte menneskets drifter og drømme fri. 

 

Bemærk: Der kan ikke længere købes billet til onsdag. d. 24. september. Book i stedet din plads til arrangementet onsdag d. 26. november her på siden.

Foredrag: Kuratorens blik på ’Surrealisme på papir’