Din billetreservation er udløbet.
Lav billetændringer i din kurv eller tryk på her for at reservere igen.
Din billet udløber om m s.
Tryk her for at gennemføre dit køb.

Tag med på en omvisning, hvor vores kunsthistoriker Mette Møller Jørgensen fokuserer på fire kvindelige kunstnere, der på forskellig vis har udforsket farver og formers stærke visuelle sprog i deres kunst.
Vi begynder i vores aktuelle særudstilling med væveren Anna Thommesen, hvor vi skal se to af hendes farvestrålende billedtæpper med abstrakte geometriske mønstre og dykke ned i den fascinerende og møjsommelige arbejdsproces bag værkerne. Bagefter fortsætter vi op i samlingen, hvor vi skal møde værker af Anna Ancher, Franciska Clausen og Else Alfelt. Alle kvinder, der med stærk farvesans og et blik for formernes virkning, maler sig ind i modernismen, der traditionelt er blevet beskrevet ud fra mandlige kunstnerskaber.
14. og 28. maj kl. 16.30-17.30
Vi mødes ved Mødestedet i Forhallen.
75 kr. plus entrébillet eller SMK Årskort.