Omvisning: Rejsen fra Paris

Beskrivelse

Oplev udstillingen Rejsen fra Paris i København! 

Siden sensommeren har kunstværker fra SMK's faste udstilling Fransk Kunst 1900-1930 været udstillet på SMK Thy i særudstillingen Rejsen fra Paris. Nu er kunstværkerne endelig tilbage på væggene i Sølvgade i en ny ophængning, og vi fejrer gensynet ved at stille skarpt på netop denne del af museets samling.

Omvisningen dykker ned i den dramatiske historie om to danske private samlere og forretningsmænd Christian Tetzen-Lund og Johannes Rump, der køber den nyeste kunst fra Paris og opbygger enestående kunstsamlinger, hvorfra flere værker senere ender i SMKs samling. Med udgangspunkt i værker af blandt andre Henri Matisse, Pablo Picasso og Chaim Soutine fortæller kunsthistoriker Mette Møller Jørgensen om kunstneriske eksperimenter og nybrud, privatsamlernes passion, et blik for den gode handel og værkernes rejse fra Paris til SMK.

Dato og tidspunkt

Omvisningen finder sted 4. december, 11. december og 18. december kl. 16.30-17.30

Sted

Vi mødes ved Mødestedet i Forhallen på SMK i København

Pris

Billetter til omvisningen koster 75 kr. pr. person plus entrébillet eller SMK Årskort.

Omvisning: Rejsen fra Paris