Omvisning: Vinterferie for voksne – Frostklare farver, sanseligt mørke og værker der varmer os

Beskrivelse

Omvisning hver dag i vinterferien.

Kunsthistoriker Mette Møller Jørgensen har udvalgt de værker i vores store kunstsamling, som får vinterhjertet til at banke. Vi dykker ind i værker med kolde frostklare farver, der leder tankerne hen på isflager og sne. Andre værker inviterer os ind i et sanseligt mørke, hvor vi ser naturen folde sig ud, eller hvor der er plads til langsom hygge. Og så følger vi trangen til at rykke tættere sammen i vinterkulden ind i værker, der på hver deres måde handler om kropsvarme eller det at søge i hi.

Dato og tidspunkt

Hver dag i vinterferien (uge 7).

09. februar kl. 16.30-17.30
10. februar kl. 16.30-17.30
11. februar kl. 17.30-18.30
12. februar kl. 16.30-17.30
13. februar kl. 16.30-17.30
14. februar kl. 13.30-14.30
15. februar kl. 13.30-14.30

Sted

Vi mødes ved Mødestedet i Forhallen

Pris

75 kr. plus entrébillet eller SMK Årskort.

Omvisning: Vinterferie for voksne – Frostklare farver, sanseligt mørke og værker der varmer os