Din billetreservation er udløbet.
Lav billetændringer i din kurv eller tryk på her for at reservere igen.
Din billet udløber om m s.
Tryk her for at gennemføre dit køb.
Fantasifulde forvandlinger – i væksthuset og kunsten.
Snørklede planter, begærsbotanik og sommerfugle i kamuflage. Plantefilosofi, glubske åkander og fascinerende forvandlinger.
Tag med på en ganske særlig og eksklusiv omvisning, når vi efter normal lukketid går på opdagelse i væksthusene i Botanisk Have efterfulgt af en omvisning i efterårets anmelderroste særudstilling på SMK.
I selskab med Mia Lindegaard Pedersen, formidler ved Statens Naturhistoriske Museum, går vi helt tæt på planter, blomster og sommerfugle – og ser nærmere på naturens fascinerende evne til at tilpasse sig. Efterfølgende bevæger vi os i samlet flok til SMK og efterårets store udstilling, hvor Simone Pedersen, formidlingsinspektør på SMK, stiller skarpt på surrealisternes fascination af naturens forunderlige liv og former.
Gå med, når vi dykker ned i, hvordan naturen har inspireret kunsten – og hvordan den både udfordrer og udvider vores forestillinger om orden, identitet og fantasi.
Dato og tidspunkt: 29. oktober 2025 kl. 17-18.45
Sted: Botanisk Have og SMK.
Vi mødes ved hovedindgangen til Botanisk Have (ved Nørreport, Gothersgade 126) og går samlet ind i haven kl. 17.00.
Da omvisningen finder sted uden for normal åbningstid, vil det ikke være muligt at komme ind, skulle man ankomme efter afgangstidspunkt.
Pris: 95 kr. + entré til SMK / SMK Årskort
Hver onsdag holder vi åbent til kl. 20.00. Du kan tage med på en art talk og opleve SMK’s udstillinger om aftenen. Og så byder vi altid på omvisninger og overraskende kunstoplevelser, der undersøger den store hovedudstilling Surrealisme på papir fra nye vinkler. Se hele programmet i kalenderen på smk.dk.