Særomvisning på Den Kongelige Afstøbningssamling

Beskrivelse

Vær med, når vi byder på en eksklusiv omvisning på Den Kongelige Afstøbningssamling. En samling, der er central for vores aktuelle særudstilling Michelanglo ImperfectUdstillingen tager nemlig udgangspunkt i museets enestående samling af historiske gipsafstøbninger af Michelangelos skulpturer, der til dagligt har til huse i det gamle pakhus i Toldbodgade.

Kom med, når vi denne eftermiddag i selskab med museumsinspektør Henrik Holm, der er ansvarlig for Den Kongelige Afstøbningssamling, går på opdagelse mellem hedenske guder og antikke helte. Og når vi sammen dykker ned i den overflod af fortællinger om kropsidealer, tragedier og kærlighedsaffærer, som samlingen gemmer på.

 

Dato og tidspunkt

Onsdag 4. juni 2025 kl. 16.30-17.30

Sted

Omvisningen finder sted i Den Kongelige Afstøbningssamling, Vestindisk Pakhus, Toldbodgade 40, 1253 København K.

Pris

95 kr. plus entrébillet eller SMK Årskort

Særomvisning på Den Kongelige Afstøbningssamling