Test akademi ny ticket package

Test akademi ny ticket package

Grafisk værksted: Käthe Kollwitz – Mensch (udsolgt)

Grafisk værksted: Käthe Kollwitz – Mensch (udsolgt)

Samtale: Käthe Kollwitz – dengang og nu (på engelsk)

Bemærk, at samtalen vil være på engelsk.

Lyt med, når kurator Birgitte Anderberg i samtale med Katharina Koselleck, direktør for Kollwitz-museet i Köln, stiller skarpt på en af de mest skelsættende kunstnere i det 20. århundrede: Käthe Kollwitz. Med afsæt i den tyske kunstners kraftfulde, rørende værker og historien om hendes samtid, stiller de skarpt på Kollwitz’ enorme betydning – både dengang og nu.

For Kollwitz havde ikke blot betydning i sin egen samtid. I Tyskland er hun i dag en af de mest kendte kunst- og kulturskikkelser og har både pladser og gader opkaldt efter sig. De seneste år har hun været vist på store udstillinger på blandt andet MoMA i New York og Städel Museum i Frankfurt. Udstillingen på SMK er den første soloudstilling med Kollwitz på et dansk museum.

Vidnesbyrd om menneskenes lidelser

En hånd, der bliver løftet mod himlen i protest. En gruppe mødre, der lægger armene om hinanden og beskytter deres skræmte børn. Oprørske bønder, der stormer afsted – klar til kamp. Det er nogle af de stærke motiver, du kan dvæle ved i vinterens store udstilling Käthe Kollwitz – Mensch.

Tag med, når Anderberg og Koselleck denne aften rejser tilbage til Kollwitz’ tyske samtid og ind i hendes rørende værkerne. Og hør dem fortælle om hendes særlige betydning og evne til at give en stemme til dem, som sjældent blev hørt.

Samtalen præsenteres i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark og modereres af Lotte Folke Kaarsholm, redaktionschef for Opinion, Politiken. Bemærk, at samtalen vil være på engelsk.

Dato og tidspunkt

4. december 2024 kl. 17-18

Sted

I Auditoriet

Pris

45 kr. plus entré / årskort til SMK

SKU
Samtale: Käthe Kollwitz – dengang og nu (på engelsk)