Samtale: Kunst og blikke i ’Alberto Giacometti – Hvad øjet ser’

Med forfatter og debattør Moussa Mchangama og formidlingsinspektør Simone Pedersen

Netop nu kan du opleve den anmelderroste udstilling Alberto Giacometti –  Hvad øjet ser. En udstilling, der stiller skarpt på den berømte schweiziske kunstner Alberto Giacometti og hans fascination af, hvad man ser, når man ser. Men hvad er det egentlig, vi ser – og ser vi nødvendigvis det samme? Dét undersøger vi denne aften, når udstillingens formidlingsinspektør Simone Pedersen og Moussa Mchangama, forfatter, debattør og rådgiver, mødes til en samtale om kunst, blikke, almenmenneskelighed og Giacomettis kompromisløse, kunstneriske projekt. 

Med afsæt i Giacomettis ikoniske værker dykker de ned i spørgsmål om, hvordan vores personlige historier har betydning for, hvordan vi ser, møder og forstår forskellige kunstværker, og om der findes noget i os mennesker, der forbinder os alle. Lyt med, når de åbner op for en samtale om kunst, filosofi, forskelle og fællesskab. 

Om Moussa Mchangama

Debattør, forfatter og stifter af In futurum. Moussa har arbejdet med identitet og eksistentialistisme hele sit liv, både i det professionelle, aktivistiske og personlige. Selv skriver han i sin første bog, Tekster om hjem, der udkom i januar 2024:

Jeg har prøvet at passe ind, har konstant skiftet form, så jeg ikke slog mig på en verden, der er indrettet i kasser. Men det er slut nu, det er ikke nok at passe ind. Nu er det tid til at høre til, at skabe noget nyt; et hjerteland, forbundet af værdier, der lader os være det, vi er født til at være: mennesker, vidunderligt komplekse mennesker.”

Dato og tidspunkt: 3. april 2024 kl. 17.00-18.00
Pris: 45 kr. plus entré / SMK årskort

Foto credit: Liv Latricia Habel 

SKU
Samtale: Kunst og blikke i ’Alberto Giacometti – Hvad øjet ser’