Din billetreservation er udløbet.
Lav billetændringer i din kurv eller tryk på her for at reservere igen.
Din billet udløber om m s.
Tryk her for at gennemføre dit køb.

Kom med, når vi onsdag 11. marts inviterer til en personlig og kunstnerisk samtale mellem tre af Anna Thommesens tidligere elever, kunstnerne Merete Erbou Laurent, Bente Astrup Moe og Berit Øien, modereret af formidlingsinspektør Hilde Østergaard.
De tre kunstnere har alle deres egne kunstneriske virker med væven i centrum – alle tre med arnested på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus og med Anna Thommesen som underviser og inspiration.
Ved akademiets grundlæggelse hed det sig, at vævning – sammen med keramik – skulle ses som en kunstnerisk udtryksform på niveau med malerkunst og billedhugning. Som underviser lagde Anna Thommesen vægt på vævningens særlige styrke som udtryksform, skaffede væve til akademiets vævesal og etablerede et levende og markant tekstilfagligt miljø ved akademiet.
Onsdag 11. marts kl. 17.00-18.00
I Auditoriet på SMK i København
45 kr. plus entrébillet eller SMK Årskort