Din billetreservation er udløbet.
Lav billetændringer i din kurv eller tryk på her for at reservere igen.
Din billet udløber om m s.
Tryk her for at gennemføre dit køb.

Kunst skabt i parløb er en disciplin for sig. I efterårets store udstilling Parterapi kommer du tæt på fire kunstnerduoer, der gør netop dét – og har gjort det gennem et kvart århundrede.
Kom med, når vi blænder op for fem fremragende foredrag, der kaster lys på både nutidens kunstnerduoer, og tager dig med ind i nogle af de mest berømte kunstnerpar fra 1800-tallet, som Anna og Michael Ancher.
Udstillingen Parterapi viser værker af – og er udviklet sammen med – de fire danske kunstnerduoer Randi & Katrine, Bank & Rau, Hesselholdt & Mejlvang og J&K / Janne Schäfer og Kristine Agergaard. Kom helt tæt på udstillingen, hvor duoerne lægger samfundet på briksen og gransker med humor og kritisk brod emner som magt, velfærdsstat og usynligt arbejde. I foredragene gransker vi også nutidens kunstnerduoer gennem historiske kunstnerpar, der arbejdede sammen i ligeværdige fællesskaber. Udstillingens overflødighedshorn af formater – fra performance over video og installationer til arkivalier – bliver forklaret og udfoldet af nogle af landets skarpeste forskere indenfor samtidskunst. For hvad sker der egentlig, når kunsten bliver til i fællesskab?
Efter hvert foredrag modtager du et link, så du kan gense foredragene, når det passer dig.
Læs mere om dette SMK Akademiet og foredragsrækken.
Hver onsdag i september kl. 11.00-12.15.
Auditoriet på SMK i København eller online
495 kr. plus entrébillet eller SMK Årskort.