SMK Akademiet - Rundt om Anna Thommesen

Beskrivelse

SMK Akademiet - Rundt om Anna Thommesen

Årets første SMK Akademi stiller skarpt på Anna Thommesen og hendes livsværk. Fem onsdage i februar og marts kan du komme tæt på Thommesens vævede værker.

Deltag fysisk eller online:
Det er muligt at deltage i foredragene ved fysisk fremmøde på SMK i København eller via online deltagelse. Har du online billet og bor i Thy, er det også muligt at deltage i fælles livestream i Doveroddesalen på SMK Thy. 
OBS: Foredraget 11. marts afholdes på SMK Thy, og livestreames til publikum i SMK Auditoriet i København samt til onlinedeltagere i hele landet.

Om dette SMK Akademi:
Anna Thommesens billedtæpper udgør et enestående bidrag til dansk modernisme. Hendes livslange arbejde med vævede værker – både til private hjem, kunstsamlinger og betydningsfulde offentlige rum som Roskilde Domkirke og Landstingssalen på Christiansborg – ligner ikke noget andet i dansk kunsthistorie. Gennem fem årtier skabte hun et karakteristisk værk af billedtæpper og akvarelskitser, der vedholdende udforsker komposition, farve og stoflighed – på én gang frit og systematisk i sin metode. I denne foredragsrække kan du komme helt tæt på Thommesens vævede værker, når fem eksperter – forskere og praktikere – kaster hvert sit faglige blik på hendes liv, værk, metode og ikke mindst betydning for dansk kunst, dengang og i dag.

Program:
Onsdag 18. februar: Dorthe Aagesen, Billedvæveren Anna Thommesen
Onsdag 25. februar: Henning Jørgensen, Anna Thommesen og Martsudstillingen
Onsdag 4. marts: Hilde Østergaard, Forbundethed – om Thommesens aktualitet
Onsdag 11. marts: Astrid Colding Sivertsen, Naturens farver
Onsdag 18. marts: Nanna Debois Buhl, Væven som krop, som computer, som tidsmaskine

Læs mere om programmet her.

Praktisk information

Datoer
Onsdag 18. februar
Onsdag 25. februar
Onsdag 4. marts
Onsdag 11. marts
Onsdag 18. marts

Sted
Auditoriet på SMK i København
Har du online billet og bor i Thy, er det også muligt at deltage i fælles livestream i Doveroddesalen på SMK Thy. 

Pris
Fysisk fremmøde: 495 kr. (+ årskort eller entré til hvert foredrag)
Online deltagelse: 295 kr.

Bemærk venligst, at entré eller årskort er påkrævet til alle fem foredrag. Ved køb af et årskort er der derfor mange penge at spare, når du køber billet til SMK Akademiets foredragsrækker – og du får samtidig adgang til SMK i et helt år og op til 20% rabat i SMK Shop. Køb et SMK Årskort.

Skulle du være forhindret en eller flere datoer, har du altid mulighed for at deltage i akademiet hjemmefra. Med i prisen modtager du et link på mail, så du kan tilgå foredragene live via fjernsyn, computer eller tablet. Linket til online deltagelse er det samme hver gang, og det sendes ud på mail to dage før første foredrag. Optagelserne af hvert foredrag bliver sendt ud per mail samme eftermiddag, og de ligger tilgængelige i hele Akademiets periode plus fire uger efter.

SMK Akademiet - Rundt om Anna Thommesen