SMK Akademiet ONLINE: Nordiske kvindelige kunstnere – genfortalt

SMK Akademiet ONLINE: Nordiske kvindelige kunstnere – genfortalt

Foredrag: Kuratorens blik på ’Against All Odds', september

Foredrag: Kuratorens blik på ’Against All Odds', september

Slow looking: Against All Odds, morgen

Slow looking: Against All Odds
Oplev efterårets særudstilling unden for normal åbningstid

Start din morgen med en ganske særlig oplevelse, hvor du bliver guidet til at udforske kunstværker ved hjælp af musik, fordybelse og ro.

Midt i efterårets store udstilling Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer, indhyllet i en atmosfærisk lydcollage, tager kunstformidler Emma Blomberg os med til Paris i slutningen af 1800-tallet.

I mere end en time fordyber vi os i ét enkelt værk: Selvportræt af Mina Carlson-Bredberg fra 1889. Med inspiration fra slow looking stiller vi skarpt på den personlige oplevelse og dykker ned i klædernes draperinger, malingen på paletten, blikket i kunstnerens øjne – og livet, der udspiller sig udenfor vinduet. Men inden da giver vi os hen til den altomsluttende sanselige oplevelse, når vi træder ind i og fordyber os i udstillingens immersive installation. Et værk skabt særligt til udstillingen af en af tidens største digitale kunstnere, Itzel Yard aka. Ix Shells.

Vær med, når vi inviterer til at opleve kunst på en ny måde – hvor vi begiver os ud på drømmerejser og udforskende vandringer i værket. Hvor vi lader nye deltaljer og fortællinger træde frem.

 

Praktisk information

  • Arrangementet finder sted uden for normal åbningstid. Dørene til museet vil være åbne fra kl 8.30-8.45, og det vil i samme tidsrum være muligt at besøge garderoben og toiletterne. Kom gerne i god tid, da det ikke vil være muligt at komme ind efter arrangementet starter.
  • Arrangementet er i tidsrummet 8.45-10.00 med mulighed for at se udstillingens øvrige værker.
  • Billetten giver adgang til arrangementet og adgang til hele museet resten af dagen.
  • Arrangementet vil foregå på dansk, og der er max 30 deltagere.
SKU
Slow looking: Against All Odds, morgen